Hverdagen er travl, og når man endelig har tid til at lave hvad, man har lyst til, kan alle valgmulighederne blive uoverskuelige. Det nemmeste valg virker til at lave ingenting med sin mobil, og i sidste ende føler man, at man har spildt sin tid. Sådan behøver det ikke at være. Brug din tid på noget, der faktisk gør dig glad.
Hvad kan du lide at lave?
De første spørgsmål kan være det sværeste; hvad kan du godt lide at lave? Hvad er du interesseret i? Hvad har du brug for? Svarene på disse spørgsmål er vidt forskellige fra person til person, og ingen af svarene er forkerte. Måske kan du godt lide at være kreativ. Måske er du interesseret i mad. Måske har du brug for en måde at udtrykke dig selv på. Så kan det være, at du skal bruge din tid på at lave forskellige madretter, som du kan anrette på din egen måde.
De kreative ting
Mange forbinder fritidsaktiviteter med noget kreativt, og det er fordi mennesket har en naturlig trang til at skabe, finde på og fortælle. Nogle har et større behov for det end andre, og der er vidt forskellige måder at gøre det på. Nogle maler vilde billeder. Nogle danser til deres yndlingssange. Nogle gengiver eller skriver deres egne sange på guitar. Andre gør noget helt andet; der er uendelige måder at være kreativ på, og du kan garanteret finde din egen måde at udtrykke dig på.
De aktive ting
Hobbyer behøver dog ikke at være decideret innovative. Ligesom hjernen har brug for at skabe, har kroppen brug for at være aktiv, og det kan gøres på adskillige måder. Nogle vil være sociale og aktive på samme tid og melde sig på hold, mens andre vil gøre det solo, eller i mere konkurrencemindede kontekster. Uanset om du vil til håndboldtræning på Sjælland, spille golf på Fyn eller træne fodbold på Jylland, kan du finde din ting, uanset hvor og hvad det skal være.
Det ene udelukker ikke det andet
Du kan sagtens kombinere det kreative og det aktive, eller du kan fravælge begge dele. Der findes garanteret hobbyer, som du ikke engang kender. Du er nødt til at udforske og afprøve, før du ved, hvad der er det rette for dig. Din fritid skal være en pause for dig. En pause er ikke nødvendigvis tid, hvor du laver ingenting, men nærmere tid, hvor du laver noget andet end dit arbejde og dine pligter.