Få ny stil på teenage-værelset med farver
Når børnene vokser, og går fra barn til teenager, så er der brug for nytænkning. Ofte vil der i hjemmet ikke være et ekstra værelse, der står klar til den unge, men man er nødt til at lave en ny indretning af børneværelset, så det svarer til de ønsker som teenageren nu har. Dette er naturligvis noget man skal finde frem til sammen med sit barn, men det er en god idé at komme forberedt til denne slags samtale. Det er ikke altid at den unge selv har ideerne og ordene til at formidle sine behov, men hvis du har nogle ideer til inspiration, så kan I måske finde ud af det sammen.
Ting og sager
Helt grundlæggende bør I starte med at flytte alt ud af rummet, og starte forfra på alle måder. Kun der kan man træffe klare beslutninger. Ofte er der en masse følelser forbundet med de ting barnet har på sit værelse, men der er også en god portion vane. Forskellen på noget der betyder noget for en, og noget man bare er vant til at have omkring sig, den ser man tydeligt når man er åben for at pakke det hele væk, og skal tage stilling til hvad man beholder fremme.
For at begynde forfra skal man også få malet, og det er faktisk her I træffer den vigtigste beslutning, da det er malingen der definerer resten af indretningen. Skal der være en eller flere farver? Det er modigt, men det kan også gøre det svært at lave ren pæn stil bagefter. Hvis dit barn er en rebel, så er det måske netop vigtigt at malingen er langt mere grænsesøgende, end væggene er det i resten af hjemmet. Det er en tydelig måde at vise sin uafhængighed på. Der er nogle der maler deres teenageværelse sort, og andre lyserød. I bør være åbne for alle muligheder i fællesskab.
Få malet professionelt
Selv hvis dit barn gerne vil være med til at male noget på sine vægge, så bør du insistere på at det primært er professionelle der maler. Det kan være at dit barn kan få lov til at assistere disse, og evt lave et lille kunstnerisk touch. Men hvis du lader dit barn stå for det hele, så vil resultatet blive grimt, og det er faktisk at gøre dit barn en bjørnetjeneste. Få hellere basen på plads ved hjælp af professionelle, og så kan der tilføjes lidt personlighed efterfølgende.
Det er et vigtigt øjeblik i livet, skiftet fra barn til ung, og det kan give meget støtte i de kommende år, at du har været med til at hjælpe dit barn ind i sin teenager-identitet. Det værelse man bor på er som en afspejling af den personlighed man er i gang med at udforske og skabe, og det er derfor så vigtigt at man føler sig godt tilpas og fri på sit værelse. At invester lidt tid, penge og kærlighed i indretningen er derfor virkelig meningsfuldt og det værd.